Kamp vs. HØJ

Det er med glæde at vi byder velkommen til dagens modstander fra HØJ. Aktuelt er de duksen i rækken med  10 sejre i 10 mulige. De kommer med en storsejr over Næstved i bagagen, så mon ikke de vil slutte året godt af, og gøre rent bord inden jul.

Vi kommer også selv med en 9 måls sejr i bagagen, efter at vi vandt en yderst vigtig sejr i Dalby i Lørdags. Med sejren i Lørdags gør, at vi begynder at kigge opad, dog stadig med fokus nedad og med en sejr over HØJ gør at vi får ”fat” i midt`er feltet igen. Vi ved godt det bliver en yderst svær opgave, men på den anden side, er vi ikke favoritter til kampen og kan dermed spille frit, så vi vil på ingen måde ligge os fladt ned.

Vi har de seneste kampe spillet rigtigt fornuftigt håndbold, især efter sejren over Helsinge i 3. runde af pokalturneringen. Vi har fået en god bredde på holdet, godt krydret med vores u18 piger, som falder godt ind i vores spil.

Det rakte desværre ikke til point i sidste hjemmekamp, hvor vi kæmpede os tilbage i kampen, efter at have været bagud med 6 mål flere gange, men måtte dog inkassere et 1 måls nederlag, selvom jeg syntes vi havde fortjent bedre.

Vi har skrabet 4 point sammen på hjemmebane indtil videre, og med hjælp fra dagens publikum og samme indstilling fra pigerne, som de seneste kampe, tror jeg på en lille ”julegave” i form af 2 point.